Dintvguide.dk – Danmarks nye TV guide

Velkommen til dintvguide.dk.

Langt de fleste af os har adgang til Tv-kanaler. Og du har sikkert også prøvet at benytte en TV guide for at se hvad der kommer i TV. Jeg har prøvet det mange gange, og ofte har jeg været frustreret over de eksisterende TV guides. Enten havde de ikke de Tv-kanaler, jeg ledte efter. Nogle var ikke særlig brugervenlige, så det tog ekstra tid at finde det, jeg havde brug for. Og så var der nogen der viste et stort antal reklamer, så jeg skulle scrolle ekstra meget for at komme til det relevante indhold.

På grund af disse frustrationer besluttede jeg mig for at lave min egen version, og den er blevet til dintvguide.dk

Dintvguide.dk

En TV guide kan laves på mange forskellige måder, og nogle måder er uden tvivl bedre end andre. Det har dog vist sig under udviklingen af dintvguide.dk, at det ikke er så nemt, som det måske kan se ud. For at tilbyde den ultimativt bedste brugeroplevelse af en TV guide, er der mange ting at tage stilling til.

Jeg vil have en TV guide der er simpel, nem og overskuelig. Den skal kun vise opdateret og relevant indhold, og den må hverken vise for meget eller for lidt indhold ad gangen. Den skal kunne bruges på alle enheder og platforme. Alt i alt skal den være så brugervenlig som overhovedet muligt.

Et klart og tydeligt mål men også et mål der er nemmere sagt end gjort. Derfor bliver dintvguide.dk løbende opdateret og tilpasset, så du får den absolut bedste brugeroplevelse, vi kan give dig.

Programoversigt

Fordi vores TV guide indeholder Tv-programmer fra mere end 50 kanaler, så har vi lavet en programoversigt, hvor du kan se en liste over alle Tv-kanaler. I takt med at en TV guide bliver klar til den specifikke Tv-kanal, så vil den kunne findes på denne side.

Hentning af data

Den første dag dintvguide.dk hentede data fra de forskellige Tv-kanaler, så var det fra i alt 58 forskellige Tv-kanaler. For hver Tv-kanal blev der hentet data fra i alt 5 dage. Det betyder rundt regnet, at der blev hentet data fra cirka 10.000 Tv-programmer. Da Tv-kanalerne har det med at rykke rundt på programmet fra dag til dag, så opdaterer vi ovenikøbet samtlige 10.000 Tv-programmer hver nat. Heldigvis arbejder serveren hurtigt, så samlet set tager det faktisk under 2 minutter at opdatere det hele, og det sker naturligvis automatisk.

Kontakt dintvguide.dk

Hvis du har spørgsmål eller forslag til ændringer eller nye funktioner, så er du naturligvis altid velkommen til at kontakte mig på martin@dintvguide.dk.